Køb/Reservation
Prisliste
Restauranter
Kontakt
     
Se kurv

Vinvælger

   Alsace
 Australien
 Bourgogne
 Californien hvid
 Californien rød
 Italien
 Loire
 Rhone
 Spanien
 mousserende
 søde vine
 Østrig hvid
 Østrig sød
 
 Alle områder

FØDEVARESTYRELSEN
Kontrolrapporter



TILMELDING TIL NYHEDSBREV
Nye kunder kan tilmelde sig vores nyhedsbreve ved blot at maile os med dette ønske. Så vil man modtage en bekræftelse, så snart tilmeldingen er sket. Vi har fjernet den automatiske mail-formular fra hjemmesiden for at forbedre datasikkerheden. Ønsker man at blive slettet fra mailinglisten, sker det også ved at maile os. I begge tilfælde vil vi af sikkerhedsgrunde bede om, at man benytter den mailkonto, som sagen drejer sig om.


PEGAU 2018 - igen en flot årgang
Domaine du Pegau, Châteauneuf du Pape "Cuvée Reservée" 2018 kan nu bestilles til 289 kroner ved 12 flasker. "Cuvée Reservée" er et blend af 13 forskellige druesorter - dog klart domineret af 80 procent Grenache. Det store Grenache-indhold giver masser af frugtighed med brombær, mørke blommer og en duft præget af sort peber og Provencekrydderier. Smagen rummer masser af power og har samtidig glimrende finesse, og den mørke frugt er krydret med nellike og peber. Det er på alle måder virkelig ”value for money”: "Full-bodied, but quite approachable and easy to drink" som Robert Parker beskriver den og tildeler 92 til 95 point. En vin, der bare vil blive bedre de næste fem år og holde sig på toppen i mindst 20. Find alle vinene på reservationssiden

Domaine Guignier - Morgon i særklasse
Michel Guignier værner om sine marker og miljøet og prioriterer, at alle hans vine udtrykker deres oprindelsessted helt igennem autentisk. Brugen af pesticider, kunstgødning, sprøjtemidler og industrigær ensarter vinene og bør derfor undgås, mener Michel Guignier. Han har gennem flere år arbejdet på at få sine vine økologisk certificerede. Alle vinstokkene - flere op til 70 år gamle - bliver plejet omhyggeligt og personligt, og al høst foregår med håndkraft. Drueklaserne presses hele, og gæres med den, som naturligt sidder på drueskindet. Vi forhandler fire forskellige vine fra denne topproducent, og priserne er mere end rimelige den tårnhøje kvalitet taget i betragtning.

JEAN LAURENT – Økologisk Champagne
Jean Laurents klare mål er, at hans Champagne skal være terroir-præget fra start til slut. Huset Laurent tilhører den type producenter, der kaldes for ”Recoltant-Manipulants”. Det betyder, at Domainet ikke kun dyrker vinstokkene, men også gærer druerne og plejer vinen - lige fra mark og indtil den færdige flaske forlader huset. Champagnen fra Jean Laurent har ikke blot sin helt egen husstil, men også sin helt egen sjæl. Vort hjemlige mad- og vinmagasin "Gastro" giver både husets "Blanc de Noirs"
og "Brut Rosé" fem stjerner. Vi har valgt at udbyde "Blanc de Noirs", "Brut Rose" og "Blanc de Blanc Reserve" til særligt fornuftige priser: Henholdsvis 215, 229 og 269 kr. ved køb af 6 flasker n.v.


Top-Rasteau fra DOMAINE LA SOUMADE
André Roméro kaldes ofte for kongen af Rasteau, da han om nogen har været bannerfører for den markante kvalitetsforbedring, som Rasteau har høstet roser for de seneste 10 år. Sønnen Fréderic Roméro vendte hjem i 1996 efter sin ønolog-uddannelse, og i 2009 overtog han officielt Domainet. Vingården er på 27 hektar og blev i dets nuværende form etableret i 1979, men familien har dyrket vin i området i mere end 200 år. Vinene er af fremragende kvalitet - mørke i farven og koncentrerede i smagen, men samtidig bløde og delikate. De kan drikkes efter få år, men har samtidig betydelig holdbarhed. Især de bedste cuvéer kan holde og udvikle sig i mange år